Studere i USA – Generel information
Studere i USA tiltrækker mennesker fra hele verden med et løfte om spænding og muligheder. USA er en økonomisk og kulturel leder, et land med forskelligartede landskaber og kulturer samt hjem for mange af verdens førende colleges og universiteter. Dette er nogle få, men betydningsfulde faktorer, der placerer USA som den bedste destination for internationale studerende. Nedenfor følger flere vigtige grunde til, at studerende vælger at studere i USA.
Uddannelse i verdensklasse
USA har i dag omkring 4500 colleges, universiteter og højskoler, hvoraf nogle af verdens mest prestigefyldte er Harvard University, Massachusetts Institute of Technology, Princeton University, Brown University, Berkeley University of California samt Stanford University. USA er førende inden for mange områder af teknologi og forskning. Når du studerer i USA, vil du få mulighed for at komme i kontakt med avanceret teknologi og forskning. Hvis du planlægger at studere på universitet, kan du være heldig at møde og studere med ledende forskere inden for dine valgte områder – nogle af verdens bedste.
Små klasser
På amerikanske universiteter og colleges er det almindeligt med små klasser. Det kan være så få som 10 til 20 studerende i en klasse, hvilket giver dig mere personlig opmærksomhed og bedre forudsætninger for at få succes. I undervisningen opfordres du til at deltage aktivt og forventes at bidrage til diskussioner. Lærerne har ofte kontortid uden for undervisningen specielt for at hjælpe dig. Det nære forhold mellem studerende og lærere motiverer studerende og fremmer en personlig tilgang til pensum. At studere i USA giver dig mulighed for en uvurderlig ressource i form af en mentor inden for dit valgte område.
Mangfoldighed og valgmuligheder
USA har velkommet millioner af internationale studerende og har den støtte, som du som international studerende har brug for. Amerikanske universiteter har årtiers erfaring med at tage imod internationale studerende fra hele verden. I en verden, der bliver mere og mere international, er en nøgle til din succes som studerende at forstå andre kulturer. Takket være USA’s størrelse og det store antal institutioner er der noget for enhver form for læring. Her findes store campus, der føles som byer, men også små intime campus, der føles som en samling nære venner.
Forbedr dine engelskkundskaber
At studere i USA giver dig optimale forudsætninger for hurtigt at blive god til engelsk. Udover at du vil opleve den amerikanske kultur og konstant blive udsat for det engelske sprog, tilbyder de fleste campus engelskkurser specielt designet til dig som international studerende. På campus findes der ressourcer, der hjælper dig med at få succes, såsom studiegrupper og mentorprogrammer, hvor du som studerende kan øve dine sprogkundskaber. Ved at udvikle dine sprogkundskaber vil du blive mere attraktiv for arbejdsgivere i en verden, der bliver mere og mere international.
Oplev USA, mens du studerer
USA er et land, der virkelig har det hele. Fra storbyer som Los Angeles, San Francisco og New York til inspirerende naturfænomener som Grand Canyon, Yosemite National Park, Niagara Falls og de Store Søer. Det varierede terræn omfatter alt fra ørkener og bjerge til søer og skove. Selv i byerne finder du grønne parker og cykelstier, der gør det nemt at komme tæt på naturen, uanset hvor du befinder dig. Med store vejnet og gode transportmuligheder, samt spring break, sommerferier og weekender, gør det det nemt for dig at udforske USA, mens du studerer.
Finansielt støtte og mulighed for at arbejde på campus
Mange internationale studerende søger sig til videregående uddannelser i USA, da der er mulighed for at få hjælp til at finansiere deres studier. De fleste universiteter og colleges tilbyder mulighed for studerende at ansøge om legater, lån og stipendier for at dække både daglige udgifter og undervisning i visse tilfælde. For dig som international studerende kan der være mulighed for at arbejde på campus, hvis du læser et studie, der kvalificerer dig til arbejdet. For eksempel, hvis du læser en humanistisk uddannelse som hovedfag, kan du søge arbejde på biblioteket.
Studielivet
Hvis studielivet ikke er det første, du tænker på, når du overvejer at studere i USA, så lyver du nok. At studere i USA på et college eller universitet giver dig chancen for at opleve interessante kulturer og samtidig komme i kontakt med studerende fra hele verden og blive international på rigtig vis. Mange har drømt om at bo i USA som unge, og en god måde at få drømmen opfyldt er at studere i USA. Studier giver dig mulighed for at blive i landet i længere tid, samtidig med at du får del i studielivet, som man går glip af som au pair. De fleste universiteter og colleges tilbyder bolig på campus samt mulighed for at deltage i skolens sportslag, klubber, brødre- og kvindefællesskaber og få del i alle de fantastiske oplevelser, du har drømt om.
Opsummering
At bo og studere i USA vil udvikle dig som person. Du vil få en ny syn på livet og komme hjem forandret, mere selvsikker, mere åben, klogere og blive en verdensborger med et bredere perspektiv.