Santa Monica College

Santa Monica College er en drømmedestination for studerende fra hele verden. Som studerende på SMC får du en studieoplevelse i verdensklasse med engagerede undervisere og studievejledere, som hjælper dig med at nå dine akademiske mål. Skolen har cirka 26.000 studerende og tilbyder over 180 certifikat- og uddannelsesprogrammer med gode muligheder for at tage en transfer videre til fireårige topuniversiteter i USA. SMC har et internationalt og kulturelt mangfoldigt studiemiljø med over 1.800 internationale studerende fra mere end 110 lande.

Hvorfor studere på Santa Monica College?

  • Gode transfermuligheder til universiteter.
  • En uddannelse i verdensklasse til en overkommelig pris.
  • Engagerede undervisere med stærke kvalifikationer.
  • Et usædvanligt stort netværk af studievejledere.
  • Over 180 forskellige certifikater og uddannelser.

Uddannelser

  • Study Abroad
  • Certificate
  • Associate Degree
  • Bachelor Degree (Interaction Design, Cloud Computing)
  • Intensive English Program

Studér i Santa Monica​, Californien

Santa Monica College ligger i det sydlige Californien, i solrige Santa Monica. Fra skolens campus er der kort afstand til stranden, hvor du kan sole dig, bade, surfe, cykle langs kysten, besøge forlystelsesparken ved Santa Monica Pier eller tage på shoppingtur på gågaden Third Street Promenade. Santa Monica Mountains er som skabt til idylliske udflugter, og med en kortere roadtrip kan du komme til skisportsstederne Lake Arrowhead og Big Bear. Skolen ligger også tæt på berømte seværdigheder i Los Angeles som Hollywood, Disneyland, Universal Studios og Dodger Stadium.

Uddannelser på Santa Monica College

Santa Monica College tilbyder over 180 uddannelses- og certifikatprogrammer, fra kortere erhvervsrettede certifikater til toårige Associate Degrees og fireårige Bachelor’s Degrees. Uddannelserne kombinerer et teoretisk fundament med praktisk erhvervsforberedelse og giver gode muligheder for at fortsætte på et fireårigt universitet. Skolen tilbyder også enkeltstående kurser gennem Study Abroad samt sprogstudier via Intensive English Program. Med et bredt udvalg af studieformer og studielængder kan du selv tilpasse din studieplan efter dine mål og din tidsramme.
Nedenstående programmer kan du læse på skolen.

Study Abroad giver dig som studerende mulighed for at tage enkeltstående kurser i ét semester og op til 1 år, med mulighed for at fortsætte længere. Når du er blevet optaget på skolen, vælger du selv dine kurser, og ved ankomst får du hjælp af skolens studievejledere til at tilmelde dig de ønskede kurser. De kurser, du tager, kan i mange tilfælde meritoverføres til en universitetsuddannelse i dit hjemland. Det er ikke usædvanligt at begynde med et Study Abroad-ophold og derefter fortsætte mod en grad (Associate’s Degree).

Et Certificate Program giver dig mulighed for at tage et kortere og mere koncentreret program inden for et specifikt erhvervsområde. I modsætning til Study Abroad, hvor du frit vælger enkeltstående kurser, følger du her en fastlagt studieplan, som fører til en formel erhvervsuddannelse. Programmet indeholder kun kurser inden for dit valgte fagområde, i modsætning til en Associate Degree, som også indeholder almene fag. Programmerne tager fra cirka 6 måneder og op til to år at gennemføre, afhængigt af certifikatet, hvilket gør det til en fleksibel mulighed for dig, der hurtigt vil opbygge konkrete erhvervskompetencer. Nogle Certificate Programs giver også mulighed for at ansøge om OPT (Optional Practical Training) og arbejde i USA inden for dit studieområde efter afsluttede studier.

En Associate Degree er et toårigt program, der giver dig et stærkt akademisk fundament og forbereder dig både på en karriere inden for dit fagområde og på videre studier. Efter en afsluttet Associate Degree har du mulighed for at tage en transfer til et fireårigt universitet og begynde som Junior (tredje studieår), hvilket gør programmet til en omkostningseffektiv måde at starte en universitetsuddannelse på. Santa Monica College tilbyder Associate Degrees inden for en lang række fagområder, hvilket giver dig stor frihed til at finde den rette retning.

Santa Monica College tilbyder også Bachelor’s Degree-programmer, herunder en Bachelor of Science i Interaction Design. Programmet varer fire år, hvor de første to år består af en Graphic Design Associate Degree, og de sidste to år består af avancerede IxD-kurser på fuld tid. Programmet er udviklet med omfattende ekspertise fra branchen og forbereder dig på konkurrencedygtige karrieremuligheder inden for design, brugeroplevelse (UX) og teknologi. SMC udvider løbende sit udvalg af Bachelor’s Degree-programmer inden for fremtidens vækstområder, herunder Cloud Computing.

Intensive English Program (IEP) hjælper dig med at forbedre dit engelsk, indtil du er klar til at følge akademiske kurser på college-niveau. Programmet har flere opstarter i løbet af året, og hvor længe du studerer, afhænger blandt andet af dit engelskniveau og af, hvornår du begynder. Efter afsluttet program kan du fortsætte med SMC’s almindelige akademiske kurser.

Santa Monica College tilbyder studier inden for syv brede interesseområder, fra Business og STEM til Art, Media and Entertainment samt Health and Wellness. Undervisningen kombinerer akademisk teori med praktiske elementer som studiearbejde, laboratorieøvelser og samarbejde med branchen i Los Angeles-området, hvilket giver dig praktisk erfaring inden for dit fagområde. Internationale studerende får løbende støtte gennem akademisk vejledning og karrierevejledning under hele studietiden for at hjælpe dig med at finde det rette program ud fra dine mål.

Se hele programudbuddet
Se hele kursuskataloget

Datoer & Priser på Santa Monica College

Santa Monica Colleges studieår følger semestersystemet og er opdelt i to hovedsemestre på cirka 16 uger hver med start om efteråret og foråret. Derudover tilbydes en vintersession på cirka 6 uger samt en sommersession på 6–8 uger, hvilket giver mulighed for at tage ekstra kurser og fremskynde din studieplan. De præcise startdatoer kan variere fra år til år.

Efterårssemester 16 uger

Semesterstart: Slutningen af august
Semesterafslutning: Slutningen af december
Ansøgningsfrist: 15. juli*

Vintersemester 6 uger

Semesterstart: Begyndelsen af januar
Semesterafslutning: Begyndelsen af februar
Ansøgningsfrist: 15. november*

Forårssemester 16 uger

Semesterstart: Midten af februar
Semesterafslutning: Midten af juni
Ansøgningsfrist: 5. januar*

Sommersemester 6–8 uger

Semesterstart: Midten af juni
Semesterafslutning: Midten af august eller tidligere
Ansøgningsfrist: 15. maj*

* Bemærk venligst at ansøgningsfristen er skolens officielle dato. Vi anbefaler at du ansøger mindst et par måneder i forvejen for at sikre at du har nok tid til at opfylde adgangskrav, færdiggøre ansøgningsdokumenter og arrangere et studievisum. Tøv ikke med at indsende din ansøgning hvis du ansøger sent så hjælper vi dig.

Priser for at studere på Santa Monica College

Calistudies tætte samarbejde med Santa Monica College betyder, at vi hjælper dig gratis med hele din ansøgning til skolen samt med at søge visum og studiefinansiering. Nedenfor er skolens estimerede omkostninger.

Pris pr. år (2 semestre, 24 credits/år):

  • Studieafgift & gebyrer*: $14 099
  • Leveomkostninger**: $19 901

Samlede anslåede omkostninger: $34 000 pr. år.

*Inkluderer studieafgift ($486/credit), skolegebyrer og obligatorisk sygeforsikring. Hvis du tager mere end 24 credits i løbet af året, stiger omkostningerne, da studieafgiften beregnes ud fra antallet af credits.

**Inkluderer bolig, mad, bøger/kursusmaterialer og personlige udgifter. Studerende med adgang til gratis bolig og mad i Santa Monica-området kan trække $13 869 fra omkostningerne. Omkostningerne er et estimat.

Pris pr. år:

  • Studieafgift & gebyrer*: $16 115
  • Leveomkostninger**: $19 901

Samlede anslåede omkostninger:$36 016 pr. år.

*Inkluderer studieafgift ($486/credit), skolegebyrer og obligatorisk sygeforsikring. Hvis du tager mere end 24 credits i løbet af året, stiger omkostningerne, da studieafgiften beregnes ud fra antallet af credits.

**Inkluderer bolig, mad, bøger/kursusmaterialer og personlige udgifter. Studerende med adgang til gratis bolig og mad i Santa Monica-området kan trække $13 869 fra omkostningerne. Omkostningerne er et estimat.

Pris pr. måned:

  • Studieafgift: $1 000 pr. måned
  • Leveomkostninger**: cirka $2 093 pr. måned

**Inkluderer bolig, mad, bøger/kursusmaterialer og personlige udgifter. Studerende med adgang til gratis bolig og mad i Santa Monica-området kan trække en del af de årlige omkostninger fra. Kontakt Calistudies for mere information. Omkostningerne er et estimat.

Når du er blevet optaget på skolen, modtager du yderligere betalingsinstruktioner. Betalinger foretages direkte til skolen.

Finansiering af studier

Støtte og lån fra SU til studier i USA

Danske studerende kan finansiere deres uddannelse i USA gennem SU og SU-lån. SU (Statens Uddannelsesstøtte) giver dig mulighed for at få en kombination af stipendium (SU-bidrag) og studielån, som i mange tilfælde kan dække alle dine udgifter, herunder skolepenge, bolig, forsikring og flybilletter.

Her gennemgår vi, hvordan du kan finansiere dine studier i USA med SU.

Mindre stipendier er tilgængelige for studerende på Santa Monica College. Mange stipendier kan søges, efter at du er begyndt på dine studier og opfylder stipendiets krav. Stipendierne er konkurrencebaserede og bør ikke regnes som den primære finansiering af studierne.

Internationale studerende med F-1-visum kan arbejde på campus under studietiden. Ledige jobs kan findes via skolens Career Services Center eller ved at kontakte afdelinger på campus direkte. Efter mindst to semestre på et akademisk program kan studerende i visse tilfælde være berettigede til Curricular Practical Training (CPT), hvis praktikken er en del af uddannelsen. Studerende, der gennemfører et kvalificerende program, kan også have mulighed for at ansøge om Optional Practical Training (OPT) efter studierne.

Bolig på Santa Monica College

Santa Monica College ligger i et boligområde tæt på mange forskellige boligmuligheder for studerende. Mange vælger at bo i lejligheder tæt på campus eller leje et værelse hos en værtsfamilie. Personalet på International Education Center kan give dig tips om, hvilke områder der er bedst egnede til studerende, og svare på andre spørgsmål om bolig. Her findes også en liste over ledige boliger, som opdateres dagligt. SMC tilbyder ikke kollegier eller boliger på campus.

Ansøg til Santa Monica College

Kom i gang med ansøgningen

Tilmeld din interesse, så vender vi tilbage med mere information, eller vi går sammen videre med ansøgningen til skolen. Calistudies hjælper dig gratis, og du forpligter dig ikke til noget.

  • Calistudies er officiel repræsentant og finansieres af skolen.

  • Gratis hjælp med hele din ansøgning inkl. visum og finansiering.

  • Råd om studiefinansiering.
  • Eksperter i studier i USA.
  • Prisgaranti.

For at blive optaget på Santa Monica College:

  • Ansøgere skal normalt være mindst 18 år.
  • Studerende på 16–17 år kan også blive optaget, men skal have afsluttet gymnasiet inden studiestart og have en værge i nærheden af campus.
  • Karakterer fra den senest afsluttede skole skal indsendes.
  • En gymnasial eksamen er ikke et krav for ansøgere, der er 18 år eller ældre.
  • Kravene til engelskkundskaber skal være opfyldt.

Studerende, der ikke opfylder sprogkravene, kan i stedet begynde på Santa Monica Colleges Intensive English Program.

Engelskkundskaber kan for eksempel dokumenteres gennem:

TOEFL iBT: 45
IELTS: 5.0
Duolingo: 75
iTEP: 3.0
PTE: 39

I mange tilfælde kan engelskkravet også opfyldes gennem tidligere studier i engelsk eller gennem en uddannelse, hvor undervisningen har været på engelsk.

Santa Monica College logo
  • Calistudies er officiel repræsentant og finansieres af skolen.

  • Gratis hjælp med hele din ansøgning inkl. visum og finansiering.

  • Råd om studiefinansiering.
  • Eksperter i studier i USA.
  • Prisgaranti.